STAGE
Vores garanti

Donorsæd af høj kvalitet

Vi er både stolte af og står inde for kvaliteten af vores sædstrå, og du kan være sikker på, at du kan købe de bedste sædstrå til den behandlingsform, du har brug for.

Antal sædceller i et sædstrå

Hvad betyder forkortelsen MOT?

MOT er en forkortelse for "Motile Total", og er et udtryk for, hvor mange sædceller der bevæger sig fremad. MOT tælles i millioner pr. ml., så MOT20+ betyder, at der er mindst 20 millioner sædceller, der bevæger sig fremad i en milliliter. Et sædstrå med donorsæd til behandling indeholder 0,5 ml, så en kvalitet på MOT20+ giver dig mindst 10 millioner sædceller til insemination. I MOT10, cirka det halve.

Hos European Sperm Bank tilbyder vi både MOT10 og MOT20+ sædstrå.

IUI-behandlinger

Brug MOT20+ til IUI-behandlinger

Mange klinikker og forskere mener, at MOT20+ giver den bedste chance for graviditet. Blandt disse forskere er bl.a. Shady Grove Fertility, som har 22 klinikker i USA. De har systematisk indsamlet data fra 47.500 IUI-cyklusser med forskellige MOT-kvaliteter. Shady Grove Fertility konkluderer, at din chance for graviditet ved en IUI-behandling er 50 % større med MOT20+.

IVF-behandlinger

IVF-behandlinger og MOT10

Ved IVF-behandlinger finder befrugtningen af ægget sted i en petriskål i et laboratorie, hvorfor de 5 millioner sædceller der findes i et MOT10 sædstrå kan være tilstrækkeligt til at opnå befrugtning.

Kender du ikke din behandlingsform, køb et MOT20+ sædstrå der passer til alle behandlingsformer. 

Hvorfor varierer motilitetstællingerne?

En af grundene til at motilitetstællingerne kan være forskellige hos os og din fertilitetsklinik, er optællingsmetoden. Som nævnt udtrykker motilitet, hvor mange sædceller der bevæger sig fremad, men hvad er en bevægelse? WHO kategoriserer tre niveauer af sædbevægelser fra en vrikkende hale til hurtigsvømmere. I European Sperm Bank tæller vi altid inden for den bedste kategori (progressiv motilitet), men selv inden for en kategori er der en spredning og forskelle i, hvad man tæller. Det betyder, at din klinik kan vælge kun at tælle de øverste 10% i kategorien osv.

Screening

Screening af sæddonorer

Vores sæddonorer går igennem en omfattende screeningsproces og skal lave op til en lang række af parametre. 

Screening