STAGE
GeneXmatch

Genetisk test

GeneXmatch er et tilbud til dig der ønsker at minimere risikoen for sygdomsgivende kombinationer af dig og din donors gener.

Genetisk test

Hvad er GeneXmatch?

GeneXmatch er en service European Sperm Bank tilbyder dig som en naturlig del af dit fertilitetsforløb. Vores sæddonorer er udvalgt på baggrund af en lang række genetiske tests for at øge chancen for, at du får et rask barn, men det er klart, at du som kommende mor også bidrager med dine gener til barnet.

I dag har vi kendskab til tusindvis af sygdomme, der kan overføres til barnet gennem kombinationen af mandens og kvindens gener. Alle individer er raske bærere af minimum en alvorlig arvelig sygdom. GeneXmatch er et tilbud til dig, der ønsker at minimere risikoen for sygdomsgivende kombinationer af dine og din donors gener.

Et genetisk match

Hvordan gør vi?

Med GeneXmatch undersøger vi dine gener og matcher dem med generne fra den donor du har valgt. Testen omfatter mere end 390 vigende gener. Derudover undersøger vi dig for 12 kønsbundne sygdomme inklusiv Fragilt X syndrom. Vi tilbyder naturligvis genetisk rådgivning, hvis der bliver behov for det. Vi kan levere GeneXmatch til alle donorer med sædstrå undtagen amerikanske donorer.

Fordele ved GeneXmatch

  • Mindsker risikoen for at dit barn får alvorlige sygdomme med vigende arvegang
  • Afklarer om du er bærer af en alvorlig sygdom med kønsbunden arvegang

Begrænsninger ved GeneXmatch

  • Ikke dækkende for samtlige arvelige sygdomme
  • Opdager ikke spontant opståede genændringer i æg, sæd eller hos fosteret
Spytprøve

Det er nemt

Det eneste vi behøver fra dig er en spytprøve. Vi sender dig udstyret, du afleverer en spytprøve og videresender udstyret til laboratoriet. Du får svar ca. fire uger efter at laboratoriet har modtaget din spytprøve.

Resultatet af GeneXmatch vil du modtage per email.

Der er tre mulige udfald som resultat

Du er ikke-bærer af de undersøgte kønsbundne sygdomme + din valgte sæddonor er et match.

Du er ikke-bærer af de undersøgte kønsbundne sygdomme + din valgte sæddonor er ikke et match. Vælg en ny sæddonor uden ekstra omkostninger.

Du er bærer af én af de undersøgte kønsbundne sygdomme. Vi beder dig om at kontakte os, med henblik på genetisk rådgivning.

*GeneXmatch produktet inkluderer ikke en fuld rapport af alle undersøgte gener.

Genexmatch

Match til allerede genetisk undersøgte kvinder

Vi tilbyder også et match til dig, hvis du allerede er blevet anlægsbærertestet for vigende sygdomme og er kendt bærer af en eller flere sygdomme. Vi har brug for en kopi af din genetiske rapport og for at sikre et match har vi brug for, at du vælger to donorer, så vi øger chancen for et match. Prisen er den samme som for GeneXmatch.

Hvis den sygdom, som du er bærer af er inkluderet i vores GeneXmatch panel, vil vi anbefale vores GeneXmatch produkt, da dit match vil omfatte et stort antal af vigende gener ud over den kendte sygdom.

Donorsøgning

Så det passer dig bedst

Alle familier er forskellige ligesom deres fortælling er unik. Derfor er det at finde den perfekte sæddonor til drømmebarnet faktisk noget der centrerer sig om dig. Start din søgning med det, du synes er allervigtigst.

Start din donorsøgning